At sætte grænser i parforholdet

At være sig selv – sammen

En terapeutisk refleksion om grænser i parforholdet

At sætte personlige grænser er en vigtig del af et sundt parforhold. Det er gennem grænsesætning, vi skaber plads til både samhørighed og individualitet. Når vi tør være tydelige om vores behov og værdier, opstår der en mere ægte og balanceret kontakt med vores partner.

Fra et terapeutisk perspektiv handler grænsesætning ikke kun om kommunikation, men også om selvindsigt. Det kræver, at vi tør mærke efter og tage ansvar for vores egne reaktioner, i stedet for at tilpasse os automatisk eller gå i forsvar. At kunne sige “nej” uden skyld eller “det her har jeg brug for” uden frygt for afvisning, er ofte forbundet med gamle mønstre og sår fra tidligere relationer.

Det kan være svært at sætte grænser – især hvis man er vokset op i en kontekst, hvor egne behov ikke blev mødt eller respekteret. I parforholdet kan det føre til, at man enten overtilpasser sig eller trækker sig følelsesmæssigt, hvilket skaber afstand og utryghed. Her kan det terapeutiske rum være hjælpsomt: At undersøge, hvor modstanden mod grænsesætning kommer fra, og hvordan man kan begynde at øve sig i at stå mere ved sig selv – med kærlighed og respekt for både sig selv og den anden.

Når vi arbejder med grænser i terapi, arbejder vi i virkeligheden med kontakt. Det handler ikke om at afvise den anden, men om at skabe en ærlig og tryg relation, hvor begge kan føle sig set og mødt. Grænser skaber klarhed, og klarhed skaber tryghed.

Et sundt parforhold bygger på åben og ærlig kommunikation, gensidig respekt og en villighed til at lytte – også når det er sårbart. At kunne sætte og respektere grænser er ikke bare en praktisk færdighed, men en dyb relationel kompetence, der styrker forbindelsen mellem to mennesker.