Tillid

Tillid – til at turde åbne sig og læne sig ind i et andet menneske

I går så jeg danseforestillingen Stol på Aveny-T. Den udforsker tillidens anatomi og mindede mig fysisk om, hvor afgørende tillid er – både for mig selv og for mine klienter.

Tillid. Det er et lille ord, men det bærer så meget vægt. Det findes i hjertet af vores relationer, i måden vi møder os selv på, og i hvordan vi bevæger os gennem livet. Tillid er ikke noget, vi bare har – det er noget, vi opbygger, mister, genfinder. Noget, vi mærker i kroppen, ikke bare i hovedet.

At have tillid er at turde åbne sig.

Ikke fordi vi ved med sikkerhed, hvordan noget vil ende – men fordi vi vælger at håbe. Det er det bløde sted i os, der længes efter forbindelse. Efter at blive mødt, forstået og holdt – uden at skulle kontrollere alt omkring os.

Når vi har tillid til et andet menneske, giver vi dem adgang til sider af os selv, som vi måske ikke viser så ofte. Vi rækker noget sårbart frem og siger: “Kan du passe på det her?” Det kræver mod. For tillid er ikke risikofrit. Nogle gange bliver vi skuffede. Svigtede. Forrådt. Og det gør ondt – måske især fordi vi troede på noget godt.

Men selv når tilliden er blevet brudt, forsvinder længslen efter den ikke. Den ligger der stadig. Som en stille stemme, der hvisker: “Der må være nogen, jeg kan stole på. Måder, jeg kan være i verden med mindre frygt.” Og det er muligt – men det tager tid. Tillid gror i tryghed, i gentagelser, i ærlige øjeblikke, hvor nogen bliver, selv når du ikke er perfekt.

Det handler også om tillid til dig selv.

Den indre stemme, der siger: “Du kan klare det. Du træffer gode valg. Du er værd at elske.” For mange af os er den stemme svag – måske fordi vi har oplevet svigt, kritik eller kontrol. Men selv da kan den næres. Gennem omsorg. Grænser. Venlige ord til dig selv, når det gør ondt.

Tillid er ikke noget, du skal tvinge frem. Det må vokse stille.

Start i det små. Måske ved at lytte til nogen, der virkelig prøver at forstå dig. Måske ved at sige “nej” og mærke, at du stadig er elsket. Måske ved at stå op for dig selv, når du mærker, at noget ikke føles rigtigt.

Og når du begynder at tro lidt mere – på andre, på livet, på dig selv – så er det ikke, fordi alt er blevet sikkert. Det er bare fordi, du er blevet stærkere i at stå i det usikre. Og det er i virkeligheden dét, tillid handler om.