Hvad er selvomsorg?

Jeg taler ofte med mine klienter om selvomsorg. Hvad vil det egentlig sige at give sig selv omsorg?

Mange af os forbinder selvomsorg med ansigtsmasker, varme bade eller et glas vin efter en lang dag. Og det kan være selvomsorg – men det er kun den overfladiske del. I virkeligheden er selvomsorg meget mere dybdegående. Det handler ikke bare om at forkæle sig selv, men om at tage ansvar for sit velbefindende – fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og socialt.

Selvomsorg begynder med opmærksomhed. At du stopper op og mærker efter: Hvordan har jeg det egentlig lige nu? Det kan kræve mod at stille sig det spørgsmål, for svaret er ikke altid behageligt. Måske opdager du, at du er træt, vred, ensom eller overvældet. Selvomsorg er at tage dét alvorligt – ikke at ignorere det eller presse dig selv videre.

Selvomsorg er også at sætte grænser. Det kan betyde at sige nej til sociale arrangementer, du ikke har overskud til. At lukke computeren kl. 17, selvom du kunne arbejde videre. Eller at bede om hjælp, selvom det føles sårbart. Det er at være på din egen side – også når det føles svært.

Derudover handler selvomsorg om at tage beslutninger, der gavner dig på længere sigt. Det kan være at få nok søvn, spise mad, der nærer dig, eller få bevægelse – selv når motivationen halter. Det er at tage dig selv alvorligt nok til at vælge det, du ved, du har godt af, selv når det ikke føles som den nemmeste løsning.

Måske vigtigst af alt er selvomsorg en indre holdning. En måde at tale til dig selv på. Er din indre stemme støttende og mild – eller kritisk og krævende? Selvomsorg er at øve sig i at være venlig over for dig selv. At tale til dig selv, som du ville gøre til en ven, der havde brug for omsorg.

Så nej – selvomsorg er ikke altid behagelig eller nem. Men den er nødvendig. Og den er dybt forankret i respekt for dig selv og dine behov.

Hvordan ser selvomsorg ud i dit liv lige nu? Måske er det på tide at stoppe op og spørge dig selv: Hvad har jeg brug for i dag – og hvordan kan jeg give mig selv det?