Kender I det? Der går hverdag og logistik i parforholdet. Frustrationer, sårethed og vrede bliver samlet til bunke og ender i konflikter og skænderier.
Skænderierne skaber en følelse af følelsesmæssig afstand mellem jer. Tilliden svækkes, og I kan begge to begynde at føle jer isolerede og ensomme i jeres parforholdet. Hver især føler I jer angrebet, misforstået eller uretfærdigt behandlet.
Det er hjerteskærende at være i et forhold, hvor der er konstante skænderier og uoverensstemmelser. Tristhed og udmattelse kan opstå som følge af følelsen af at være fanget i en ond cirkel uden udsigt til forbedring.
At leve i et konfliktfyldt parforhold er opslidende og belastende for alle.
Jeg giver her nogle bud på, hvad I kan have fokus på, når I taler om emner, som I ved er sårbare og svære for jer.
Øv dig i at lytte til din partner. Altså rigtigt lytte til det der bliver sagt. Nogle gange kan vi komme til at være så meget i forsvar, at vi mens vores partner taler, så er vi allerede i gang med at forberede det vi selv vil sige og det forhindre os i at lytte.
Øv dig også på at udtrykke dine egne behov og bekymringer på en respektfuld måde. Undgå skældsord og generaliseringer.
Prøv at se situationen fra din partners perspektiv og gør dig umage med at forstå og anerkend hans/hendes følelser og synspunkter. Når man oplever at blive anerkendt i sine følelser er det lettere føle empati og omsorg for sin partner og forhindre yderligere afstand mellem jer og eskalering af jeres konflikt.
Ikke alle diskussioner fortjener den samme opmærksomhed. Vælg dine kampe omhyggeligt og overvej, om det virkelig er værd at skændes og konflikte over. Prioritér og fokuser på de større udfordringer. Kort sagt, vælg dine kampe omhyggeligt.
Vælg en passende tid og et passende sted til at diskutere jeres konflikter. Forsøg at undgå at tage emner op, når I begge er trætte, stressede eller i dårlig humør.
Se på konflikter som noget, I skal finde en vej i sammen, som et team. Undgå at placere skylden på hinanden, og fokusér i stedet på at finde løsninger, der gavner begge parter. Man behøver ikke blive enige. Det er okay at have forskellige holdninger.
Vær villig til at finde kompromisser, hvor begge parter er tilfredse. Det handler om at finde en fælles løsning, hvor begge føler sig hørt og respekteret.
Hvis I ikke kan løse konflikterne alene, kan det være en god idé at søge hjælp hos en parterapeut. Her kan I få hjælp til at genkende til bedre kommunikation og problemløsning.
Husk, at der ikke findes en "perfekt" løsning på konflikter i et parforhold. Det vigtigste er at have åben kommunikation, respekt og vilje til at løse problemerne sammen.
Det er vigtigt at bemærke, at konflikter i parforhold er normale, men hvis konfliktniveauet er konstant og udtalt, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp for at arbejde igennem problemerne og finde en mere positiv måde at kommunikere og løse konflikter på.
Comentários